Biografi i følge Weilbachs Kunstnerleksikon 

Torbjørn Olsen er repræsentant for den landskabsmalerskole, der siden 2. verdenskrig har karakteriseret en side af malerkunsten på Færøerne. Bygden ved havet, de farveglade huses kalejdoskopiske mylder, gavlenes og tagfladernes skarpe mangeviklede kanter, markernes markerede flader og fjeldenes monumentale konturer indgår som grundmotiv for en række malere af denne generation. Torbjørn Olsen har fulgt sin egen linie inden for denne motivverden og indtager en central placering gennem sin fornemmelse for farven.

Men Torbjørn Olsen har desuden mere end nogen anden af sine samtidige færøske malere dyrket portrætmaleriet. I landskabsmalerier og portrætter fra 1970erne samles stærke kontrastfarver i pastose, tynde penselstrøg på hvid bund og markerer billedets tegning. Senere har han arbejdet med farveflader på dominerende bundfarver og dyrket farvens intensitet i store former. Denne kolorisme kommer især til udtryk i en række kraftfulde farvekompositioner fra 1980-90erne med motiver fra kunstnerens udsigt fra ateliervinduet ud over Tórshavns fiskerihavn Vestaravg. I sine portrætmalerier viser Torbjørn Olsen en sjælden evne til indlevelse og karakterisering, nævnes bør i denne forbindelse det magtfulde portræt af Københavns biskop, Ole Bertelsen, i Vor Frue Kirke i København og portrættet af skuespilleren Rosa i Tórshavn Kunstmuseum.

Torbjørn Olsen's hidtidige hovedværk, den 3x6 meter store altertavle til kirken i Haldarsvík, der blev indviet i påsken 1996, forestiller Den hellige nadver. Til den koloristiske figurgruppe har en række færøske digtere, skuespillere og malere siddet model.